Spring til indhold

Bliv frivillig i Bakkehuset

Bakkehuset er et brugerstyret aktivitetshus for seniorer i Rudersdal kommune. Mange af husets service- og aktivitetstilbud drives af frivillige.

Er du interesseret i at hjælpe til med at skabe gode rammer og holde dette fantastiske hus kørende, samt få nye kolleger og venner, så er der her en mulighed for at bruge dine kræfter på en meningsfuld måde.

Bakkehuset kan altid bruge gode kræfter til for eksempel reception- og kontorarbejde, køkken- og café, hus, have- og håndværk, arrangementer og aktiviteter samt mange andre opgaver.

Et job som frivillig på Bakkehuset kan tilrettelægges på mange måder, hvor der tages hensyn til både dine og husets ressourcer og behov.

Henvend dig i huset eller skriv en mail til bakkehuset@bakkehuset2950.dk, hvis du ønsker mere information om at blive frivillig.